Målrguppe: 4-6 år
Varighed: 60 min

Facilitatorer:
Koreograf og danser Ingrid Tranum Velásquez
Scenograf og designer Sofie Fribo Østergaard

Kan man få en dans ud af alt? Selv din højre sok, din søsters tøjkanin, din morfars piberenser eller en teske.
Ja, vel kan man så!

Alle børnene medbringer hver et objekt som de gerne vil have med ned i dansekufferten. Med kufferten rejser vi ud og opdager de skjulte bevægelser og dansehistorier som tingene har i sig.
 

Vi udforsker et hav af mangfoldige måder at bevæge sig på, med inspiration i børnenes egne medbragte ting og sager. Undervejs skaber vi scenografiske stemningsrum omkring dansene og undersøger hvordan stemningsrum og bevægelse gensidigt inspirerer hinanden.

Forberedelse:
-Alle medbringer en ting til kufferten. Husk at den skal kunne ligge i en kuffert, -men man kan sagtens tænke stort alligevel! Hvis man fx vil medbringe et fly, så tag et lille fly med. For det er former, figurer, funktion og materialer vi lader os inspirere af, så et lille modelfly er ligeså godt som et rigtigt fly.

Formål:
Der er inspiration at hente overalt! Der findes bevægelse, former og figurer overalt, når først man får øjnene op for det! Dans findes ikke kun i Vild med Dans og musikvideoer, men er også alle de bevægelsesidéer der opstår inde i dig, når du bliver inspireret. Her er der ikke regler for rigtige og forkerte trin, men derimod en invitation til at opfinde og udforske nye måder at danse på.
Vi giver børnene plads til at udfolde dansens mangfoldighed, og deres idéer og undersøgelser former workshoppen.


 Video koncept, kamera og redigering: Steven Tannenberg