#hvorerfællesskabet #holdommig
- udviklingsprojekt omkring ensomhed i samarbejde med unge fra AskovFonden KBH+

Årsagen til, at vi ikke anerkender ensomhed som et problem er, at videnskaben i århundreder
har studeret mennesket som et enkelt, isoleret individ, og det har forledt os til at tro, at vi er
uafhængige individer, der klarer os fint for os selv. Men mennesket er et socialt dyr.

- John T. Cacioppo (Ensomhedsforsker)

Den menneskelige naturs balancegang mellem individualisme og fællesskab er sårbar.
Lige nu når ensomheden epidemiske højder herhjemme. En kvart million danskere er ensomme.

Og det er unge mellem 16-25 år, der scorer den ulykkelige førsteplads.

Hvad bevæger sig bagom ensomheden?
Har vi tabt forbindelsen?
Hvor er fællesskabet?
Og hvorfor rammes de unge så hårdt?

#hvorerfællesskabet #holdommig er et udviklingsprojekt, iværksat af NextDoor Project,
AskovfondenKBH+ og Rapolitics.

Det er stigmatiserende at tale om ensomhed i vores kultur. Men det er nødvendigt, for tilsyneladende
forbløder vores fællesskab stille og roligt, mens en stadigt stigende procentdel af befolkningen føler sig
isolerede og afskåret fra meningsfuldt samvær med andre.

Projektets mål er at bryde den tabuiserende tavshed, og finde frem til et kunstnerisk format,
hvor vi sammen med de unge, kan invitere omverdenen til dialog om ensomhed.
Vi tager i udviklingsprojektet udgangspunkt i et fokus på ensomhedens modbevægelser; samvær
og fællesskab. Det er et mindre smertefuldt sted at åbne og er samtidig med til at gøre os klogere på,
hvad det er vi mangler.

Udviklingsprojektet (som strækker sig over 3 måneder) markerer igangsættelsen af et længerevarende
research fællesskab, med henblik på en produktion i 2019.

I samarbejde med en ungegruppe fra KBH+ undersøger NextDoor Project de bevægelser, der ligger bagom
ensomheden og metoder og formater til formidling af de unges fortællinger. Udgangspunktet er en
praksisbaseret researchform, hvor de unge gennem dansens nonverbale kommunikation fordyber sig i
kroppens instinktive viden om samvær. Dansens bevægelsessprog og relationelle teknikker bruges som et
metodisk afsæt til at undersøge kontakt, samvær og gruppedynamikker.

AskovfondenKBH+, Rapolitics og komponist Henriette Groth faciliterer de unges refleksion over den kropslige
praksis, med fokus på spoken word/poetry slam/rap og musik, som redskaber til at formidle de billeder,
der træder frem gennem kroppen, og tage ejerskab i fremtiden gennem beskrivelse af drømme og visioner
om et bedre fællesskab.

Jeg er ikke ensom - bare meget alene
I vores arbejde med mere sårbare ungdomsgrupper, er det vores erfaring at ”tiden” er en væsentlig faktor.
Det tager tid at etablere den nødvendige relation, som gør at de unge går styrket ud af det kreative forløb,
og dette arbejde kan ikke forceres. Det er vigtigt, at de unge ikke føler at de bare er blevet brugt som forsøgsdyr
og research objekter.

                                                                 Citat Allan Klie, kunst-og kulturudvikler AskovfondenKBH+

Udviklingsprojektet vil give samarbejdspartnerne mulighed for at opstarte det kunstneriske arbejdsforum
på KBH+ og etablere et praksisfællesskab med en ungegruppe.

Vi har brug for at starte op med en vis intensitet, for at kunne gå de unge i møde, tilbyde en meningsfuld
relation og etablere en research praksis med dem. Efter udviklingsprojektets afslutning vil gruppen finde et
format til at fastholde den videre research og materiale generering, frem mod en produktion i 2019.

Feltarbejde og kunsterisk research praksis
Reserachbasen skabes i Ragnhildgade, hvor både Rapolitics og AskovfondenKBH+ er etableret og de unge
allerede har deres gang.
Researchen vil de første uger være et åbent tilbud til de unge brugere, hvorefter gruppen lukkes, for at kunne
arbejde i et trygt rum, skabe fokus, opbygge relation og etablere en fælles researchkultur.

I vores metodiske sprog med de unge afsøger vi helt konkret elementer fra kontaktimprovisation, argentinsk
tango og battlebaserede bevægelseskulturer. Vi anvender genrenes dialogskabende metoder, som grundlæggende
redskaber, de unge kan anvende til at navigere og fordybe sig i den kropslige research (som for mange vil være en
helt ny måde at genere viden på).

Den viden og de fortællinger der træder frem gennem den kropslige research, faciliteres af  Rapolitics, KBH+ og
komponist Henriette Groth i et skabende rum, hvor ordene danner basis for spoken word, poetry slam og rap.
Henriette vil arbejde med den moderne tango som en rød tråd i et stemningsskabende og rytmisk lydbillede,
de unges tekster kan udfolde sig i.

Fusion af det kropslige, verbale og musiske udtryk afprøves og evalueres løbende såvel i formater, hvor de unge
formidler materialet, som formater, hvor deres materiale fortolkes af de professionelle kunstnere - og kombinationer
af disse.

De personlige fortællinger tegner et billede af samtidens samværskultur og dens rolle i den sociale smerte, som
statistikkerne vidner om. Er mennesket et ulykkeligt flokdyr fanget i individualismens diktatur? Er ensomhed et
symptom på konkurrencesamfundets sociale smerte? Hvad fortæller kroppens bevægelsesmønstre og relationelle
tendenser os om samværets instinktive behov og tillærte former?

Sammen udgraver vi langsomt det billede og den længsel, der bevæger sig bagom de unges ensomhed.

Medvirkende:
Kunstnerisk leder: Ingrid Tranum Velásquez
Komponist: Henriette Groth og Stine Helkjær Engen
Dansere/performere: Anete Lotus Jensen, Aldo Tranum Velásquez, Ingrid Tranum Velásquez

Støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, Statens Kunstfonds Musikudvalg, Københavns Kommune, Lauritzfonden