D.9.marts smuldrede vores sociale koreografier. Den kollektive krop var blevet hacket. Af et monster mindre end støv.

Vores bevægelser blev et spørgsmål om liv og død. Vi måtte tage ansvar for vores værtsorganismer. Gemme vores kroppe af vejen.

De udsatte kroppe. De priviligerede kroppe. De rasende kroppe. De urolige kroppe. Vi forsøgte. Et skridt ad gangen. At tøjle den kollektive krop. At finde en ny rytme.
At bevæge vores dødbringende organisme gennem det nye liv.

NextDoor Project startede i april 2020 en indsamling af borgernes bevægelser i det offentlige rum.
I form af diktafon optagelser på mobilerne dokumenterer borgerne hvordan de navigerer deres kroppe gennem byen under pandemien.
Optagelserne foregår i real-tid og borgerne beskriver, så konkret som muligt, de bevægelser og tanker der styrer dem gennem det offentlige rum.

Bortvendt blik. Øjenkontakt. På små gule cirkler. Eller røde streger. Stoppede op. Gik hurtigere. Holdt afstand. Holdt øje. Med hinanden. Med pladsen mellem os. 2 meter. Og helst med håndsprit. Aldrig i vindretningen. Spyttede. Smilede. Undgik. Tog masker på. Kyssede mindre. Krammede mindre. Brugte albuerne istedet. Men ikke ansigt mod ansigt. Aldrig ansigt mod ansigt
Manualen var ens for alle. Men bevægelsesrummet forskelligt. Vi blev tildelt roller. Efter ansigt.
Vi blev positioneret. Vi positionerede os. Rundt om den mikroskopiske fjende. Mindre end støv.

Mindre end støv undersøger vores uvante og sårbare møde med kroppen som værtsorganisme og de bevægelser det iværksatte mellem os.
I et samarbejde mellem komponist og musiker Alexandra Hallén og koreograf og iscenesætter Ingrid Tranum Velásquez skabes ud fra borgernes dokumentation, en flokbevægelse gennem det offentlige rum, og efterfølgende et online arkiv over COVID19 tidens bevægelser.